Vi skal havde de mindre samfund med i kommunensanlægsplan – alle skal være med i udviklingen

06-11-2025

Af Erik Poulsen, Spidskandidat KV 25, Danmarksdemokraterne


Efter at have gennemgået oplægget til kommunens anlægsplan for 2025 med tilhørende overslagsår, er det påfaldende at de mindre samfund på op til 500 indbyggere ser ud til at være glemt. 


En gennemgang af alle anlægsplanerne for denne valgperiode viser det samme. Noget af det eneste der er afsat, er cykelstier forskellige steder i kommunen, der går gennem disse områder. Men der er jo ikke meget udvikling i at kunne rundt mellem de større bysamfund.


Hvis man ser på kommunens befolkningsprognose, kan man med al tydelighed se at det går den forkerte vej med landområderne. At der bliver 223 færre mennesker på Mols, 66 færre i Ådalen og 60 færre i Rosmus frem til 2030 kan næppe betegnes som en politisk succes.


Vi skal til at prioritere på en helt anden måde, således at vi skaber udvikling for alle, uanset hvor man bor geografisk i kommunen. Vi skal til at nytænke anlægs- og udviklingsmidlerne, så pengene følger den enkelte borger uanset hvor man bor. 


Det er jo meget karakteristisk at 35 forsamlingshuse i de mindre samfund hver modtager 10.000 kr. i årligt tilskud, men de tilsvarende tal i de største byer er mange gange større for kulturhuse m.m., også i forhold til indbyggertal. Noget er helt galt.


I driftsbudgettet er der under kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget afsat 3,2 millioner kr. til landdistrikterne. Det er under en promille af kommunens budget! Det er virkelig tid til forandring.


Fra Danmarksdemokraterne vil vi som noget i de første i et nyt byråd kræve at der laves en geografisk anlægsanalyse, der viser hvorledes anlægs- og udviklingsmidlerne geografisk er blevet fordelt de sidste 10 år samt i det nye budget. 


Sandheden skal frem og de små samfund skal opprioriteres.


På samme måde skal der laves en helhedsløsning for udvikling af områderne udenfor de store byer forat fastholde og tiltrække nye borgerne. Fra Danmarksdemokraterne deltager vil hellere end gerne i dette arbejde.

Share