Klimaafgifterne rammer landdistrikterne hårdest

Danmark risikerer i stigende grad at blive delt i to: et Danmark i de store byer – og et Danmark i landdistrikterne.

De seneste års klima- og afgiftspolitik har ramt meget forskelligt afhængigt af, hvor i landet man bor. For borgere i de største byer betyder afgifter på transport, fly og kilometerkørsel ofte relativt lidt. Men i landdistrikterne, hvor afstandene er store og bilen er en nødvendighed, kan de mærkes tydeligt.

Problemet er ikke ambitionen om at passe på klima og miljø. Det er vigtigt. Men når klimaindsatsen primært sker gennem nye afgifter, risikerer vi at ramme skævt.

Afgifter på transport og produktion gør det dyrere at drive virksomhed uden for de største byer. Det rammer ikke kun landbruget, men også de mange følgeerhverv i landdistrikterne – transportvirksomheder, håndværkere, maskinstationer og små lokale virksomheder.

Når omkostningerne stiger, risikerer produktion at flytte til andre dele af verden. Resultatet kan blive færre arbejdspladser i Danmark – uden at den globale CO₂-udledning nødvendigvis falder.

Samtidig forstærker udviklingen urbaniseringen. Når det bliver dyrere at bo og arbejde uden for de største byer, søger flere mod de områder, hvor transport, job og service er lettest tilgængelige. Det presser boligpriserne i byerne op, mens mange boliger i landsbyer mister værdi.

Hvis vi vil bevare et Danmark i balance, kræver det en mere gennemtænkt politik.

For det første bør klimaindsatsen i højere grad fokusere på teknologi, innovation og udvikling i stedet for strafafgifter. Danmark har dygtige virksomheder og landmænd, som kan bidrage til nye løsninger, hvis rammerne er rigtige.

For det andet bør vi sikre, at afgifter ikke rammer geografisk skævt. Når transport er en nødvendighed i landdistrikterne, bør politikken også tage højde for det.

For det tredje skal vi reducere bureaukratiet for virksomhederne. Alt for mange små og mellemstore virksomheder bruger i dag unødvendigt meget tid på indberetninger og administrative krav.

Klima- og miljøpolitikken skal selvfølgelig være ambitiøs. Men den skal også være klog. Den skal bygge på faglighed, sund fornuft og en forståelse for, hvordan Danmark hænger sammen.

Ellers risikerer vi en politik, der i sidste ende splitter Danmark i to samfund.